Mindeord
Jens Peter Kristensen – herefter JP – blev født en forårsdag i 1934. Det var den 14. april og stedet var et lille husmandssted på Østfyn ca. 8 km. fra Nyborg.
Efter JP’s 7 års skolegang på Fyn, flyttede familien til Nykøbing Sj. Her kom JP ud og tjene bønder, som så mange andre gjorde i den tid.
1. maj 1953 blev JP plejerelev og senere plejer på Statens Sindsygehospital i Nykøbing Sj., som Psykiatrihospitalet hed dengang. Efter et par års ansættelse (1. februar 1955) skulle JP aftjene sin værnepligt. Han genoptog efter værnepligten sin ansættelse ved Statens Sindsygehospital i Nykøbing Sj.
I 1958 blev JP gift med Gudrun og sammen fik de 3 børn.
JP blev snart og sideløbende med sit arbejde involveret i fagforeningsarbejde, og fortsatte dette tillidshverv det meste af sit arbejdsliv. I 1973 tog JP og familien en afstikker til Nysted, hvor han var forstander på Plejehjemmet Solgården.
Odsherred trak i JP og i 1975 vendte han og familien tilbage til Nykøbing Sj.
Her engagerede han sig politisk og det blev for JP’s vedkommende til 2 perioder i Nykøbing Sj. Byråd (1978-1986). Det blev en travl tid i JP’s liv og det endte med et brud med hustruen Gudrun.
Det blev starten på et nyt liv – med sin nye hustru Tove, et ”nyt” hus og 2 nye sønner, der blev føjet til søskendeflokken. Huset blev restaureret efter alle kunstens regler og ’projektet’ lykkedes. Det er vi alle meget taknemmelige for.
JP blev valgt til forbundssekretær i Plejerforeningen Brolæggerstræde (Kbh.) i perioden 1987-1989. Efter 42 års tjeneste som plejer forlod JP arbejdsmarkedet for at gå på pension.
Fritidsinteresser har der været mange af: Campinglivet var for JP en følgesvend det meste af voksenlivet. Det blev bl.a. til 4-5 måneders rundrejse i Europa umiddelbart efter JP’s pensionering.
Motorcykler var en anden af JP’s passioner. Hans seneste maskine var en Nimbus fra 1948. Denne Nimbus bragte Tove og JP rundt på mange ferier – primært i Danmark, men Færøerne var også på repertoiret.
Totalrestaurering af en gammel grå Massey Ferguson var endnu et af JP’s mange projekter. Dette tog det meste af et år og resultatet var en traktor, som lignede en ny af slagsen.
Computere blev også en stor fritidsaktivitet for JP. Selv om computere først kom ind i hans liv midt i 90’erne, blev han meget ferm i brugen af dem og underviste en overgang pensionister på aftenskole.
JP var en meget aktiv mand. Han havde altid gang i et eller andet – herunder havearbejde, børn, børnebørn, rejser og samfundsdebat. Samtidig var JP altid parat til at hjælpe og komme med råd og vejledning.
JP har aldrig været sådan lige at sætte i bås. Han var udstyret med rigtig mange kvaliteter og egenskaber, der gjorde samværet med ham spændende, berigende, overraskende og fyldt med nærvær – både når det drejede sig om at bygge hus, carport eller andet hos os børn og de mere hyggeprægede situationer, som der var rigtig mange af.
JP lagde aldrig solidariteten med de svage i samfundet på hylden og lagde heller ikke skjul på, hvor hans politiske tilhørsforhold var. JP var altid klar til en diskussion og her skinnede hans store retfærdighedssans ofte igennem. JP brød sig ikke om når ting blev for fine og højtravende.
Diskussioner og meget, meget andet kommer vi til at savne, men samtidig glædes vi over at have haft en mand, far og ven, som har beriget vores liv på så mange måder.
Vi har sikkert glemt en masse – men ét står fast: Med Jens Peter’s død har vi mistet en mand, far og ven, der stillede alle sine talenter og egenskaber til rådighed for hustru, børn, venner og de andre mennesker, som han kom i berøring med. Vi står alle tilbage med følelsen af et meget stort tab.
JP døde den 16. maj 2012 efter lang tids tiltagende sygdom. Han efterlader sig hustruen Tove, 5 børn og 16 børnebørn samt 3 søstre.
Æret være hans minde
