Prædiken

Nåde være med jer og fred fra Gud vor Fader, og Herren Jesus Kristus.

 

Lad os alle bede: Almægtige, evige Gud, barmhjertighedens fader, og al trøsts Gud, hør os, når vi i sorgen og savnet kalder på dig, og hjælp os med trøst og styrke i vor nød. Ved Jesus Kristus, vor Herre. Amen.

 

”Tusind år er i dine øjne som dagen i går, der er forbi, som en nattevagt”.

Sådan siges det i Salmernes Bog i Det gamle Testamente.

 

Tusinde år er for Gud som dagen i går.

 

Sådan hedder det, fordi salmisten ved, at Gud er evighed, for ham er der ingen begrænsning, ingen begyndelse og ingen ende, men han har været til altid og vil være til i al evighed.

 

Anderledes er vilkårene for os mennesker.

 

For os er der i høj grad både begyndelse og ende. Vi fødes ind i verden på et ganske bestemt tidspunkt i historien, vi lever vort liv i tiden og på tidens betingelser, vi konstaterer dagligt, at tiden går – nogle gange synes vi tilmed, at den går alt for hurtigt – og en dag er tiden, alle vort livs dage, uger, måneder og år, løbet til ende, vort timeglas er fyldt op og fyldt ud af det liv, der var.

 

Og som et klogt menneske engang sagde, så handler det måske i virkeligheden slet ikke om, hvor mange år vi kan putte ind i vort liv, men om, hvor meget liv, vi kan putte ind i vore år, ind i den tid, som vi nu engang får til rådighed her på jorden.

 

Sådan som I har beskrevet Jens Peter for mig, så fremstår han som et menneske, som i dén grad formåede at få puttet liv ind i de år, som han fik sammen jer, som er samlet om hans båre her i kirken i dag.

 

En samlende overskrift over hans tilværelse kunne være, at han involverede sig 100 pct. i tingene og dermed lagde et enormt engagement ind i alt, hvad han havde med at gøre.

 

I forhold til sine 5 børn var han utroligt hjælpsom, videregav generøst mange ting og delte ud af sin viden og kunnen, spændende lige fra sine holdninger til tilværelsen og til, hvordan man blander mørtel og beton i de rigtige forhold.

 

Og som I beskrev hans syn på tingene, så var der principielt intet, som var umuligt: alt kunne lade sig gøre og så var det bare om, at klø på hvad enten det nu gjaldt murer-, maler- eller tapetsererarbejde eller bygning af hus eller carport.

 

Jens Peters engagement kom også til udtryk inden for politik, hvor han hele livet igennem var en meget aktiv socialdemokrat, som i perioden 1978-1986 sad i Nykøbing-Rørvig byråd; i mange år var han også tillidsmand for plejerne ude på Amtshospitalet og var 1987-89 forbundssekretær i Plejerforeningen.

 

Og som I har nævnt, lagde Jens Peter aldrig solidariteten med de svage i samfundet på hylden og lagde heller ikke skjul på, hvor hans politiske tilhørsforhold var.

 

Han var altid klar til en diskussion og her skinnede hans store retfærdighedssans ofte igennem.

 

I den forbindelse kunne han også være meget stædig og ganske provokerende; han sagde tingene meget direkte, men lærte så også sine børn at have meninger og stå ved dem, sådan som han altid selv gjorde.

 

Efter at Jens Peter blev pensioneret som plejer i en alder af 62 år, forblev han – som allerede antydet – aktiv på en lang række felter, og som I har sagt, var han altid i gang med et eller andet, også efter at han for 8 år siden blev syg.

 

Det kunne f.eks. være computere, og selv om de først kom ind i hans liv i midten af 90´erne, så blev han meget ferm til at betjene dem og underviste en overgang pensionister på aftenskole.

 

Motorcykler var en anden af hans passioner. Hans seneste maskine var en Nimbus fra 1948 og denne Nimbus fik bragt ham og Tove rundt på mange ferier, primært i Danmark men også på Færøerne.

 

Og så var det vist lidt af en bedrift, da han totalrenoverede en gammel Massey Ferguson, skilte den ad i 1000 stumper og stykker og satte det hele sammen igen til noget, der lignede en skinnende ny en af slagsen.

 

Men bag om alt dette er det samlende billede af Jens Peter, at han var meget social, udadvendt og snakkesalig og at han besad en naturlig imødekommenhed, som gjorde, at alle følte sig godt tilpas i hans selskab. Dertil kom hans altid gode humør og hans humor, som ind i mellem kunne tangere en sort galgenhumor.

 

Jens Peter var i den forstand udstyret med rigtig mange kvaliteter og egenskaber, som gjorde samværet med ham spændende, berigende, overraskende og fyldt med nærvær.

 

De 78 år, som hans her på jorden, er nu brugt og levet til ende i den tid, som Gud gav ham sammen med jer, som stod ham nær, som kendte ham og elskede ham, hans hustru Tove, hans 3 søstre, 5 børn og 16 børnebørn og alle I andre, som på hver jeres måde kom til at krydse spor med ham på jeres vej gennem livet.

 

Jens Peter udtrykte selv, at han havde haft et godt liv, hvor han havde nået de ting, han gerne ville nå.

 

Og måske derfor havde han også fred med, at han skulle dø.

 

Som han sagde til jer, så er livet fantastisk, men det er døden måske også.

 

Døden er det vilkår, vi alle sammen skal leve vort menneskeliv på, et liv som i den forstand rummer en afmålt tid, hvor der er en forkant og en bagkant for vores tilværelse.

 

Og som det hedder i Prædikerens Bog i Det gamle Testamente, så er der for alt hvad der sker under himlen en tid, der en tid til at fødes, og en tid til at dø.

 

Men kristendommen siger så, at der er noget, som rækker ud over tiden og som er stærkere end den: Det er Guds Ord.

 

Og derfor skal vi høre Guds Ord, når vi skal tage afsked med et menneske, vi elskede.

 

Det er Ordet om en morgen, hvor Jesus gjorde det umulige, ophævede tidens gang og tidens magt, og stod op og ud af sin grav.

 

Og intet blev helt, som det havde været før, for nu var et menneske opstanden i kød og blod.

 

Vi håber og tror så, at dette under også vil være muligt for den, jeg har mistet – at der vil komme en dag, hvor stenen er væltet fra graven og livet vil gro og blomstre på ny – denne gang ikke et liv på tidens vilkår – men på evighedens, på den himmelske kærligheds vilkår.

 

I dag tager vi afsked med et menneske, som formåede kunsten at få puttet maksimalt med liv ind i de år, han fik. I har i Jens Peter mistet en mand og far, bedstefar, morfar, farfar og ven, som stillede alle sine talenter og egenskaber til rådighed for jer, og derfor ved, at I står tilbage med følelsen af et meget stort tab.

 

Et tab ja, men forhåbentlig ikke mindst en berigelse, at I fik lov at lære ham at kende og nu kan bære mindet om ham med jer videre i tilværelsen som noget varmt og godt.

 

Guds fred og Guds kærlighed være nu med Jens Peter, ja være med os alle.

 

Amen.

 

Vor Fader i himlen, vi takker dig for din kærlighed og trofasthed i din søn, Jesus Kristus, for alle livets gaver, for vore kære og for alt det, hvad du gav os i ham, som vi nu har mistet. Vi beder dig, tag ham i dine hænder, trøst os i vor sorg, vær os til sidst en nådig dommer, og skænk os for Jesu skyld en glædelig opstandelse. Herre, hør vor bøn. Amen.

 

 

Herren velsigne dig og bevare dig, Herren lade sit ansigt lyse over dig, og være dig nådig, Herren løfte sit åsyn på dig, og give dig fred.

 

Amen.Amen.Amen.